Samsung sponsorerer OL frem til 2016 4. maj 2007
Posted by mortenability in Uncategorized.add a comment
Samsung tegnede den 23. april 2007 en sponsoraftale med den Internationale Olympiske Komité (IOC) i Diaoyutai State Guesthouse i Beijing, Kina.
Samsung blev sponsor af OL for første gang ved vinterlegene i Nagano i 1998. Ifølge den nye aftale bliver Samsung officiel sponsor af OL og den olympiske bevægelse de næste otte år, inklusiv vinterlegene i Vancouver i 2010, OL i London i 2012, vinterlegene i 2014 og OL i 2016.
Fullrate fejrer 1 års fødselsdag ved at give sine kunder 1 Mbit i upload 2. april 2007
Posted by mortenability in Internet.add a comment
Fullrates kunder kan glæde sig over Fullrates fødselsdag. De seneste år har der været meget fokus på download-hastigeheden, men nu sætter Fullrate i endnu højere grad fokus på en højere hastighed til upload.
Fullrate takker sine kunder for tilliden ved at tilbyde alle eksisterende kunder en gratis opgradering på hastigheden til upload fra 512 Kbit til 1 Mbit. Det gælder for alle forbindelser uanset om download-hastigheden er 2, 5, 10 eller 20 Mbit. (more…)
HP vil reducere sit globale energiforbrug med 20 % 2. april 2007
Posted by mortenability in Computer, Miljø.add a comment
Inden 2010 vil verdens største it-leverandør, HP, reducere sit globale energiforbrug med 20 procent på alle kontorer og fabrikker. Også produkter og services vil blive mere energivenlige.
Hewlett-Packard vil nu tage sit miljøansvar alvorligt. Derfor har HP besluttet at reducere sit globale energiforbrug med 20 procent inden 2010, så firmaets energiforbrug til den tid er mindre end det var i år 2005. (more…)
Trænger din HP-pc til en ny overflade? 2. april 2007
Posted by mortenability in Computer.add a comment
Er du træt af din computers udseende eller vil du bare skille dig ud fra mængden? Hewlett-Packard har netop lanceret onlinetjenesten HP Skins, hvor man kan designe og bestille en ny overflade til sin pc.
Nu lancerer HP onlinetjenesten HP Skins, som gør det let at forvandle pc’ens neutrale ydre til et farvestrålende budskab til omverdenen. HP Skins fås også til udvalgte digitalkameraer, printere og fladskærme fra HP.
I al sin enkelhed kan HP-ejere gå ind på en hjemmeside og designe et stykke selvklæbende, langtidsholdbar 3M-vinyl, som skæres ud til HP-udstyrets mål og sendes med posten. Vinylen overfladebehandles, så den bliver ridsefri og står knivskarpt i seks farver. HP Skins holder i op til fem år og kan påføres, fjernes og flyttes uden at efterlade mærker.
”HP Skins er en slags omklædningsrum, hvor man på få minutter kan give sine HP-produkter en ny overfrakke i form af aktuelle fotos af fodbold- og musikstjerner, kunst eller måske et billede fra den private samling – hvis man da ikke benytter sig af de flere hundrede færdige designs, som ligger til fri afbenyttelse. For erhvervsbrugere er det oplagt at bruge firmalogoet som skin,” siger produktchef Dorrit Liliedahl fra HP Danmark.
Foreløbig kan HP Skins fås til følgende HP-produkter:
- HP Pavilion bærbare og stationære pc’er
- Compaq Presario bærbare pc’er
- Compaq bærbare pc’er
- Fladskærmene HP vs15, vs17e, vs19 og f2105
- Digitalkameraerne HP E427, M425, M525, R727, R827 og R725
- Printerne HP Photosmart A616 og HP Photosmart A516
Fullrate hæver bredbåndshastighed 2. april 2007
Posted by mortenability in Internet.add a comment
Fullrates kunder med en 2 Mbit/s bredbåndsforbindelse for nu 5 Mbit/s til samme pris.
Prisen er 299 kr. pr måned og så er det inkl. telefoni.
”Fullrate arbejder efter et princip om fairness. Det betyder, at vi altid tilbyder vores tjenester til
samme pris for alle kunder – uanset hvornår de vælger at blive tilsluttet vores net og i hvilken
landsdel de bor. Vi gør ikke forskel på prisen for samme ydelse. Alle skal have mulighed for den
højest mulige kvalitet til den lavest mulige pris,” siger Peter Mægbæk, markedsdirektør og en af de fem stiftere af Fullrate.
”Alt for mange betaler stadig alt for meget for telefoni og internet i Danmark. Med vores nye udspil sætter vi igen agendaen og håber, at endnu flere får øjnene op for de store besparelser, vi kan tilbyde. Mange kunder har allerede opdaget, at de kan spare den månedlige udgift til et
fastnetabonnement helt væk med bredbånd fra Fullrate,” siger Peter Mægbæk.
Fullrates superbredbånd til lavpris er på vej til at blive udbredt til alle byer i Danmark. Fra ultimo januar 2007 kunne der bestilles i Storkøbenhavn, Roskilde, Køge, Aalborg og Århus. Og i løbet af ca. seks måneder vil de fleste større byer i Danmark være tilsluttet Fullrates bredbåndsnet.
Antallet af DAB-lyttere mere end fordoblet på et år 2. april 2007
Posted by mortenability in Radio.add a comment
721.000 danskere har nu en DAB-radio i huset. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, viser de seneste tal fra Gallup.
Antallet af danskere der kan lytte til DAB-radiokanalerne er mere end fordoblet i løbet af det seneste år. Sidst i 2006 nåede antallet af danskere med en DAB-radio i husstanden op på 721.000. Det svarer til 15,7 procent af befolkningen mod 309.000 sidst i 2005. Det viser den seneste opgørelse fra Gallup Radio Index.
Ved udgangen af 2006 havde DR 16 kanaler på DAB-nettet, og dertil kom Radio 100FM og Radio 100FM Soft.
De mest populære DR-kanaler sidste år var DR Soft, DR Boogie, DR Rock, DR Klassisk og DR X, som ifølge Gallup tilsammen havde 486.000 lyttere hver uge i fjerde kvartal 2006, hvilket er en stigning i forhold til de 448.000 lyttere året før.
”Den mest omtalte trend inden for medieforbruget i disse år er ‘the long tail’. Det er et udtryk, som blev introduceret i 2005 af Chris Anderson, som er chefredaktør for mediemagasinet Wired. Fænomenet dækker over det faktum, at moderne medieforbrugere søger mere og mere specialiserede kanaler. Hvis man vil nå ud til mange mennesker, er man derfor nødt til at supplere det brede tilbud med en lang hale af digitale nichekanaler,” siger Leif Lønsmann.
DR har de senere år forlænget den digitale radiohale med flere end 30 kanaler på DAB og netradio.
Fra i dag, den 1. februar, kan lytterne også fange TV 2 Radio på DAB.
Oveni de positive galluptal melder brancheforeningen DAB Danmark om en rigtig god julehandel:
”Julehandlen var væsentlig bedre i 2006 end tidligere år, og meget tyder på, at det gode julesalg af DAB-radioer er fortsat ind i det nye år. Derfor har vi også store forventninger til de kommende kvartalstal,” siger Christian Kjeldsen, sekretariatsleder i DAB Danmark.
Telia opkøber debitel 2. april 2007
Posted by mortenability in Mobiltelefoni.add a comment
Ved opkøbet af debitel øger Telia nu sin markedsandel på mobilmarkedet fra 20 til 25 procent.
Telia køber alle aktierne i debitel, og styrker sin position på det danske marked. Opkøbet inkluderer debitel’s 50 procent aktieandel i DLG Tele. Dermed stiger Telias markedsandel på mobilmarkedet fra 20 til 25 procent.
”Købet passer perfekt til vores vækststrategi på det danske marked, og jeg er overbevist om, at de to selskaber vil være med til at bidrage til, at vi hele tiden kan udfordre markedet,” siger Jesper Brøckner, adm. direktør for Telia Danmark.
Prisen forventes at blive på 1.046 mio. kr..
debitel og DLG vil begge fortsætter som selvstændige selskaber med egne produkter og brands. Ledelsen og resten af organisationen fortsætter uændret.
”Både debitel og DLG Tele har bevist, at de kan fungere med god kundeservice til mange kunder, selvom det er små organisationer. De er dygtige og effektive virksomheder, og vi har derfor stor tillid til dem,” udtaler Jesper Brøckner.
Både debitel og DLG Tele vil i fremtiden benytte Telias netværk.
”Det vigtigste for os har været at få mere trafik i vort netværk. Og vi vil fortsat prioritere meget højt, at kunderne får en positiv oplevelse med vore produkter og services,” siger Jesper Brøckner.
debitel og DLG Tele har omkring 300.000 mobilkunder, 110.000 fastnetkunder og 30.000 bredbåndskunder. Konkurrencemyndighederne i Danmark skal godkende købet.
3 og Fujitsu Siemens Computers lancerer mobilt bredbånd 2. april 2007
Posted by mortenability in Internet, Mobiltelefoni.add a comment
I følge Fujitsu Siemens Computers bliver deres bærbare 3G-computere markedets hurtigste med SIM-kort fra 3.
Fujitsu Siemens Computers og 3 lancerer nu en pakke, hvor hver enkelt bærbare computer leveres med SIM-kort og indbygget turbo-3G-teknik. Formålet er at gøre det lettere for brugerne at blive mobile.
3 er en af de første operatører i Europa og de første i Danmark til at lancere turbo-3G. Teknikken gør det muligt at surfe mobilt med en hastighed, der svarer til det faste bredbånd. Forskellen er, at brugeren kan gøre dette fra en bærbar computer, hvor som helst der er mobildækning.
Turbo-3G er nu næsten færdig-udbygget på Sjælland, og vil i løbet af 1. kvartal 2007 dække halvdelen af den danske befolkning. Samarbejdet betyder, at Fujitsu Siemens Computers og 3 lancerer fælles tilbud til både virksomheder med mobile medarbejdere og private brugere.
“Samarbejdet med Fujitsu Siemens Computers i Danmark og Sverige betyder, at bærbare pc’er for første gang udstyres med ægte mobilt bredbånd, som kan tages med over alt. Hastigheden på 1,5 Mbps øger pc’ens værdi som arbejdsredskab både for erhvervsfolk og private brugere,” siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør i 3.
Fujitsu Siemens Computers er den eneste leverandør på markedet for bærbare computere, som automatisk supporterer turbo-3G. Computer-pakken, som udbydes i samarbejde med 3, gør det endnu mere enkelt at komme i gang. Der er ikke behov for hverken datakort eller eksterne modem. Den eneste hardwareinstallation, som kræves, er et medfølgende SIM-kort fra 3, som indsættes direkte i computeren.
”Med samarbejdet ønsker vi at vise, hvor nemt det er at komme i gang med næste generation af mobile bredbånd. Vores fælles 3G-pakke gør det muligt at surfe hurtigt overalt, og ikke kun i særlige surfzoner. Det kalder vi rigtig mobilitet,” siger Christopher Glerup, produktchef, Fujitsu Siemens Computers.
Brugerne kan fra begyndelsen vælge mellem 7 forskellige serier, som alle er klar til 3G-opkobling med integreret antenne, og som supporterer turbo-3G. I løbet af 1. kvartal vil Fujitsu Siemens Computers lancere yderligere en lang række modeller, som har indbygget 3G-kort, og som er klar til turbo-3G.
Fullrates bredbånd nu også i Ålborg og Århus 2. april 2007
Posted by mortenability in Internet.add a comment
Nu dækker Fullrate København, Ålborg og Århus, og i løbet af foråret vil de også dække resten af byområderne og dermed to ud af alle tre husstande i Danmark.
Fullrate åbnede i dag sit superbredbånd til
lavpris i Ålborg og Århus, betyder det, at godt 200.000 husstande i de to byer nu får mulighed for at få lynhurtig internetadgang og fri telefoni.
Fullrate tilbyder bredbånd på
2Mbit/s til 299 kr., 10 Mbit/s til 349 kr. og 20 Mbit/s til 399 kr. pr. måned.
”Fullrate er på bredbåndsmarkedet i Danmark med det enkle formål at levere
højtydende produkter til den samme lave pris overalt i landet, baseret på
udvidet grad af selvbetjening og elektronisk kommunikation,” siger Stig Myken,
adm. dir. i Fullrate og en af de fem stiftere af virksomheden.
Fullrates bredbåndsløsninger kan bestilles fra i dag på www.fullrate.dk.
Fullrate er en forholdsvis ny virksomhed, men er hurtigt blevet en succes.
Virksomheden åbnede sit bredbåndsnet for internet- og telefonikunder i maj 2006
i Københavnsområdet, og siden er 10.000 kommet i gang med det nye
superbredbånd til lavpris. Fullrate har opnået flere kunder end budgetteret og har opnået
positivt driftsresultat allerede i fjerde kvartal 2006.