Støt Red Barnet ved køb af computer 15. april 2008
Posted by mortenability in Styresystem.Tags: Microsoft, Red Barnet, Vista
trackback
Microsoft Danmark og en række danske pc-producenter har indgået en aftale med Red Barnet, der sikrer børneorganisationen økonomisk støtte til at kæmpe for børns rettigheder. Hver gang der sælges en computer med styresystemet Windows Vista gives 50 kr. til organisationen.
Hvis du overvejer at købe en ny computer, kan du nu gøre det med ekstra god samvittighed. I samarbejde med Microsoft har en række danske pc-producenter valgt at lade en del af indtægten fra salget af computere med Windows Vista gå til børneorganisationen Red Barnet.
Aftalen, der sikrer børneorganisationen 50 kroner per solgte pc, løber i første omgang frem til 30.06.2008 og gælder alle pc’er fra en række danske producenter, der sælges med Windows Vista Ultimate eller Vista Home Premium installeret.
Hjælp udsatte børn
Samarbejdet omkring donationen er åbenbaret blot en af en række fælles projekter mellem Microsoft Danmark og Red Barnet.
”Vi er utrolig glade for vores samarbejde med Microsoft. Et samarbejde, der hele tiden fornyer og udvikler sig – helt konkret betyder det, at vi kan hjælpe langt flere børn. Microsoft er et godt eksempel på, hvordan en moderne virksomhed kan gøre en forskel,” siger Mogens Damgaard, Kommunikationschef hos Red Barnet.
Man kan læse mere på www.microsoft.dk/redbarnet.
Kommentarer»
No comments yet — be the first.